Kunsthistorisk overblik

Før 1600

Kunstner(e): Giotto di Bondone

Note: Landskabet bruges blot til at skabe dybde i billedet, uden dog at være realistisk. Landskabet er med til at give en fornemmelse af, at vi er på jorden.

Barok

Periode: (1600-tallet)

Kunstner(e): Jan van Goyen

Note: Landskabet bliver til selve motivet, og dybden skabes ofte ved farveperspektivet. Landskabet ville kunne genfindes i virkeligheden

Romantikken

Periode: 1800-1870

Kunstner(e):Casper Friedrich og J.M.W. Turner

Note: Kendetegnet ved romantiske landskabsmalerier er reflekterende, følsomme og gudfrygtige. Og ofte skitser kontrasten mellem den guddommelig orden og den menenskelige virkelighed.

Realismen

Periode: 1840-1870

Kunstner(e): Gustave Courbet

Note: Landskabsmotiverne bliver mere realistisk og er ofte malet som øjet præcist beskuer den.

Impressionisme

Periode: 1870-1890

Kunstner(e): Claude Monet

Note: Deres værker skildrer de subjektive indtryk, de har haft af landskabet på et givent sted og på et givet tidspunkt af dagen. Monet udarbejdede ofte flere malerier af det samme motiv, fordi lysforholdene hurtigt ændres i takt med årstiderne og tidspunktet af dagen.

Postimpressionisme

Periode: 1880(1890)-1905

Kunstner(e): Paul Cezanna

Note: Tendensen gik i retning af billedet som en selvstændig konstruktion, en fremstilling af farve og form hvis mål var æstetisk nydelse og på opgivelsen af kunstnerens subjektive følelser. Cezanna lagde grund til kubismen ved bevidst  at nedtone detajler til fordel for farvernes sammenspil. . Beskuerenmå være parat til at værdsætte den sanselige erfaring af farver og linjer højere end tingenes naturlige fremtoning, der blev tildelt stadig mindre betydning

Landskabets rolle i "Sommeraften på Skagen Sønderstrand"

P.S. Krøyer, Sommeraften på Skagen Sønderstrand, 1893, 100 * 150 cm, olie på lærred, 

Landskabet spiller en stor rolle på dette billede. Det gør billedet mere idyllisk og roligt, Især farven blå som kan symbolisere harmoni, ro, himmel og vand.

Repoussior

Dette er et eksemple på repoussior, som kan ses ved at pigen i forgrunden ligesom skubber de andre ting og piger bagud

Farver

 Her ses to komplementærkontraster, da rød og grøn er hinanden komplementærkonstaster, dette kan også ses da de ligger modsat hinanden i farvecirklen

 Dette er en lys-mørk kontrast, hvor farverne til øverst i farvecirklen er de varme farver, og nederst er det de kolde farver ligesom på billedet.

Dette er en kold-varm kontrast. De varme farver er dem til højre i farvecirklen, som gul, rød og orange, og de kolde farver er blå og grøn.

Dette er et eksempel på en kvalitetskontrast. Her ses en "ren" farve som der ikke behøves at være særlig meget af, før at den "skinner" igennem

Dette er en kvantitetskontrast, hvor mængden af farver har stor betydning. Og så er farverne i en kvalitetskontrast "blandet op"

Her ses en 4-klang, med farverne blå, gul, rød og lilla