Trolden og fuglen - analyse

Asger Jorn, Trolden og fuglene, 1944, olie på blød masini, 122x260, Silkeborg Kunstmuseum

Billedet viser en ophobning af fantasifugle, der befinder sig i stiliseret natur.

Der er mange trekanter, og de vender forskelligt, og derved bliver billedet dynamisk.Trekanterne danner tilsammen diagonaler og skrå linjer. Blikfanget er på midten, da blikket søger hen, hvor der er ro. Det er et billed med meget liv i. Og man søger ligesom mod midten, da de fleste trekanter peger ind mod midten og "frirummet" der.
Rumdannelse:
Gendannelse af alle de trekanter og igennemgående farver går billedet "fladt." Også ensfarvede flader uden skygge, hjælper også til dette. Til venstre bliver der skabt et lille overlapning, som skaber rum.
Farver:
Det er primært primærefarver, som er rød, blå og gul og så sekundære farver.
Komplementærkontraster, der bliver brugt i dette maleri er rød-grøn og orange og blå, og her bliver gul baggrunden.
Farvesymbolik:
Den gule farve symboliserer optimisme, lykke, idealisme og fantasi. Rød repræsenterer intenst og lidenskab. Grøn symboliserer venlighed, generøsitet, intelligens, loyalitet. Blå er den mest populære farve, den symboliserer fred, ro, harmoni, tillid og selvtillid.

Betydninganalyse:
Titlen og værket hænger sammen på den måde at han ser disse ting i værket. Historien kunne måske være - fri som en fugl, han har følt sig glad, det kan ses på hans farvevalg - glade farver.

Socialanalyse:
Han har vel lavet maleriet for at drømme sig lidt vær, måske lidt ønsketænkning til samtiden.

Indtryk af naturen

Her er det billede jeg prøvede at male med baggrund af de impressionistiske billeder jeg tog i en foregående øvelse.
Penselstrøgene på dette maleri er korte og afbrudte, det gør dem meget tydelige.
Jeg har her brugt mest mørke farver og jordfarver.

Spontan abstrakte maleri

Dette er mit spontan abstrakte maleri. Det er et spontant maleri, da vores værk ikke er noget konkret, men vi mere maler en følelse eller en tanke. Vores være er meget dynamisk, dette ser man ved hjælp af de af de "skæve" streger  og de ovale cirkler. I vores maleri har vi brugt hovedsageligt sort, grå, blå og lyseblå. De lyseblå, næsten hvide, streger har en stor kontrast i forhold til det sorte.

Impressionisme fotografi

Som det kan ses på disse billeder er de taget på forskellige årstider og på forskellige tidspunkter.

23-01-2016  kl. 16:19

 Dette fotografi har et meget hvid og snefyldt udtryk. Landskabet er meget lyst og tåget pga. al sneen der næsten lige er faldet. Så her er det mere træet og vejen inden svinget, der kommer i fokus.  

01-11-2016 kl. 15:01

 Her lægger man mere mærke til asfalten inden vejen, og man ser klart at solen skinner nederste højre hjørne. Landskabet er meget typisk efterårsatgigt. Roligt, men markerne bliver mere sort, og træerne mister deres blade.  

02-11-2016 kl. 16:53

Dette billede er lidt sløret, og man lægger mest mærke til vejen og himlen, da der er en stor kontrast mellem de mørke marker og det lyse, både himmel og vej.

03-11-2016 kl. 06:59

Har er det det solopgangen, der bliver langt mest mærke til. Det gør man fordi der er kontrast mellem de varme farver og de mørke. Dette kaldes en varm-kold kontrast. Det opdeler på en måde billedet lidt i to, så man har en jord og en himmel.

04-11-2016 kl. 07:15

På dette fotografi bliver der stor opmærksomhed på det lyse, lige der i svinget, da der er meget lyst i venstre side, og det er mere mørkt og gråt til højre, men der er alligevel lidt ligevægt, da man bliver lidt fanget af den kold-varm kontrast.

Kunsthistorisk overblik

Før 1600

Kunstner(e): Giotto di Bondone

Note: Landskabet bruges blot til at skabe dybde i billedet, uden dog at være realistisk. Landskabet er med til at give en fornemmelse af, at vi er på jorden.

Barok

Periode: (1600-tallet)

Kunstner(e): Jan van Goyen

Note: Landskabet bliver til selve motivet, og dybden skabes ofte ved farveperspektivet. Landskabet ville kunne genfindes i virkeligheden

Romantikken

Periode: 1800-1870

Kunstner(e):Casper Friedrich og J.M.W. Turner

Note: Kendetegnet ved romantiske landskabsmalerier er reflekterende, følsomme og gudfrygtige. Og ofte skitser kontrasten mellem den guddommelig orden og den menenskelige virkelighed.

Realismen

Periode: 1840-1870

Kunstner(e): Gustave Courbet

Note: Landskabsmotiverne bliver mere realistisk og er ofte malet som øjet præcist beskuer den.

Impressionisme

Periode: 1870-1890

Kunstner(e): Claude Monet

Note: Deres værker skildrer de subjektive indtryk, de har haft af landskabet på et givent sted og på et givet tidspunkt af dagen. Monet udarbejdede ofte flere malerier af det samme motiv, fordi lysforholdene hurtigt ændres i takt med årstiderne og tidspunktet af dagen.

Postimpressionisme

Periode: 1880(1890)-1905

Kunstner(e): Paul Cezanna

Note: Tendensen gik i retning af billedet som en selvstændig konstruktion, en fremstilling af farve og form hvis mål var æstetisk nydelse og på opgivelsen af kunstnerens subjektive følelser. Cezanna lagde grund til kubismen ved bevidst  at nedtone detajler til fordel for farvernes sammenspil. . Beskuerenmå være parat til at værdsætte den sanselige erfaring af farver og linjer højere end tingenes naturlige fremtoning, der blev tildelt stadig mindre betydning

Landskabets rolle i "Sommeraften på Skagen Sønderstrand"

P.S. Krøyer, Sommeraften på Skagen Sønderstrand, 1893, 100 * 150 cm, olie på lærred, 

Landskabet spiller en stor rolle på dette billede. Det gør billedet mere idyllisk og roligt, Især farven blå som kan symbolisere harmoni, ro, himmel og vand.

Repoussior

Dette er et eksemple på repoussior, som kan ses ved at pigen i forgrunden ligesom skubber de andre ting og piger bagud

Farver

 Her ses to komplementærkontraster, da rød og grøn er hinanden komplementærkonstaster, dette kan også ses da de ligger modsat hinanden i farvecirklen

 Dette er en lys-mørk kontrast, hvor farverne til øverst i farvecirklen er de varme farver, og nederst er det de kolde farver ligesom på billedet.

Dette er en kold-varm kontrast. De varme farver er dem til højre i farvecirklen, som gul, rød og orange, og de kolde farver er blå og grøn.

Dette er et eksempel på en kvalitetskontrast. Her ses en "ren" farve som der ikke behøves at være særlig meget af, før at den "skinner" igennem

Dette er en kvantitetskontrast, hvor mængden af farver har stor betydning. Og så er farverne i en kvalitetskontrast "blandet op"

Her ses en 4-klang, med farverne blå, gul, rød og lilla

Clair obscur

På dette billede ses et eksemple på clair obscur. Clair obscur er et princip, der handler om hvordan lyset falder. Lyset falder altid fra en side eller for eller bag objektet. På dette billede ses det tydeligt at lyset kommer fra venstre. Ved hjælp af den hvide farve i hele den venstre side, ses det tydeligt. Objektet er en glasflaske, så derfor er der også en smule lys.
Forsøget gik ud på at stille et objekt foran et starinlys og tegne lyset på objektet.

Lise Madsen, Flasken, 20-09-2016, kridt på papir

Tegning af skygger

Dette er mit tegning af et krøllede papir og den skygge. Her kan man se papirets slagskygge og dets egenskygge. Der er noget naturligt lys, der giver skyggen til papiret. På dette billede er der også en stor kontrast mellem papir og skygge, som man nemt kunne gøre lysere.

Perspektivtegning

Her har jeg tegnet en perspektivtegning af 22-gangen på Herning Gymnasium. Jeg har tegnet denne tegning ved hjælp af en horisontallinje, som jeg tegnede først. Herefter tegnede jeg endevæggen og billedets 4 orthogonaler fra mit forsvindningspunkt og gennem endevæggens hjørner. Efter det har jeg tegnede de vertikale linjer til dørene og billedet, og derefter horisontale mellem dørkarmene. Jeg har valgt at lave mit billede efter et lineær perspektiv.    

Lise Madsen, 22-gangen, 2016, papir

Perspektivtegning

Her har jeg tegnet en perspektivtegning af 22-gangen på Herning Gymnasium. Jeg har tegnet denne tegning ved hjælp af en horisontallinje, som jeg tegnede først. Herefter tegnede jeg endevæggen og billedets 4 orthogonaler fra mit forsvindningspunkt og gennem endevæggens hjørner. Efter det har jeg tegnede de vertikale linjer til dørene og billedet, og derefter horisontale mellem dørkarmene. Jeg har valgt at lave mit billede efter et lineær perspektiv.    

Lise Madsen, 22-gangen, 2016, papir

"Dynamik"

Dette er et dynamisk billede, da størstedelen er af linjerne er diagonale.

Lise Madsen, "Dynamik" 2016, collage 

"Ro"

Dette billede er statisk, da den indeholder mange vertikale og horisontale linjer. Og cirklen er også med til at gøre billedet statisk. 

Lise Madsen, Ro, 2016, collage

Dynamisk billede

Dette er et dynamisk billede pga. dets diagonale linjer og "rodethed"

Statisk billede

Dette er et statik billede, som man kan se på de rette linjer, også basketballkurven der er en cirkel er med til at underbygge den statiske del.

Kaspar Bonnén, Uden titel, 2006, 2*250*800 cm, olie på lærred

Billedeformalia

Majken Agerbo Skræddergaard, Gummistøvlehunden, 2004, naturlig størrelse